Fra Svaneoegle til Kaskelothval

Da vi stod op fredag var vejret stille og mildt. Kaikaoura er en lille trist by som hurtigt er overset. Vi tog til Kaikaouras lille lokale museum, der fortalte om lokalhistorien bl. a. om den oversvoemmelse der havde vaeret i julen 1993. Der var gamle billeder og diverse landbrugsmaskiner, hvalfanger udstyr, telefoner og en gammel brandbil. Og saa var der deres kledinodie en stor sten der var blevet skudt op fra havbunden, hvor den havde ligget i millioner af aar. Den var gaaet midt over og i stenen fandt man forstenede rester af en kaempe Svaneoegle. Det var et kaempe krybdyr - 12 m- , der levede i havet for 70 mill. aar siden. Saa stor var stenen altsaa ikke, men det var meget spaendende at se og satte tanker igang.

Om eftermiddagen havde vi meldt os til en sejlads for at se kaskelothvalen. Den lever faa hundrede meter uden for kysten og er fredet. Foer i tiden (1840'erne) draebte man hvalerne og dette var en hel industri, der oedelagde hele bestanden og byen doede langsomt ud og laa hen indtil en englaender (Rodger Sutherland) mange aar efter tilfaeldigt kom forbi og blev saa betaget af dette syn. Dette blev hurtigt kendt rundt omkring i verden og maorierne har i dag eneret paa at saelge ture til denne turistattraktion. Kaskelothvalen lever saa fedt der p.g.a. havbunden dykker stejlt en kilometer ned. Her pisker serlige stroemforhold hvalens madding op i tonsvis. En hval spiser dagligt 4 tons og vejer fra 50 til 80 tons.

Tilbage til vores sejltur. Der var nogen boelgegang da vi sejlede ud, men vi havde forberedt os godt. Det regnede lidt, men det innorerede vi totalt, da der pludselig viste sig ryggen af det store dyr, saa forsvandt det og kom igen, saa var det dens enorme hoved, der stak op over vandoverfladen og det kan nok vaere der kom gang i fotoapparaterne. Til slut kom halen , men man skulle vaere meget hurtig paa aftraekkeren, saa den foerste glippede. Men da vi saa den anden hval, saa kendte vi dens moenster og kaptajnen raabte 'Nu kommer halen'. Det var en meget spaende tur og oplevelse at vaere saa taet paa det enorme dyr i en afstand paa ca 80 m.

Paa hjemvejen sejlede vi forbi et sted hvor delfinerne sprang om oerne paa os i hundredevis. Det var meget flot, men de var endnu svaerere at faa i kassen. Turen tog ca. 3 timer.