Fra Svaneoegle til Kaskelothval

Da vi stod op fredag var vejret stille og mildt. Kaikaoura er en lille trist by som hurtigt er overset. Vi tog til Kaikaouras lille lokale museum, der fortalte om lokalhistorien bl. a. om den oversvoemmelse der havde vaeret i julen 1993. Der var gamle billeder og diverse landbrugsmaskiner, hvalfanger udstyr, telefoner og en gammel brandbil. Og saa var der deres kledinodie en stor sten der var blevet skudt op fra havbunden, hvor den havde ligget i millioner af aar. Den var gaaet midt over og i stenen fandt man forstenede rester af en kaempe Svaneoegle. Det var et kaempe krybdyr - 12 m- , der levede i havet for 70 mill. aar siden. Saa stor var stenen altsaa ikke, men det var meget spaendende at se og satte tanker igang.

Om eftermiddagen havde vi meldt os til en sejlads for at se kaskelothvalen. Den lever faa hundrede meter uden for kysten og er fredet. Foer i tiden (1840'erne) draebte man hvalerne og dette var en hel industri, der oedelagde hele bestanden og byen doede langsomt ud og laa hen indtil en englaender (Rodger Sutherland) mange aar efter tilfaeldigt kom forbi og blev saa betaget af dette syn. Dette blev hurtigt kendt rundt omkring i verden og maorierne har i dag eneret paa at saelge ture til denne turistattraktion. Kaskelothvalen lever saa fedt der p.g.a. havbunden dykker stejlt en kilometer ned. Her pisker serlige stroemforhold hvalens madding op i tonsvis. En hval spiser dagligt 4 tons og vejer fra 50 til 80 tons.

Tilbage til vores sejltur. Der var nogen boelgegang da vi sejlede ud, men vi havde forberedt os godt. Det regnede lidt, men det innorerede vi totalt, da der pludselig viste sig ryggen af det store dyr, saa forsvandt det og kom igen, saa var det dens enorme hoved, der stak op over vandoverfladen og det kan nok vaere der kom gang i fotoapparaterne. Til slut kom halen , men man skulle vaere meget hurtig paa aftraekkeren, saa den foerste glippede. Men da vi saa den anden hval, saa kendte vi dens moenster og kaptajnen raabte 'Nu kommer halen'. Det var en meget spaende tur og oplevelse at vaere saa taet paa det enorme dyr i en afstand paa ca 80 m.

Paa hjemvejen sejlede vi forbi et sted hvor delfinerne sprang om oerne paa os i hundredevis. Det var meget flot, men de var endnu svaerere at faa i kassen. Turen tog ca. 3 timer.

Besoeg paa en vingaard

Paa vores vej fra Nelson besoegte vi en velorganiseret vingaard med velkomstsal, restaurent og praesentation af alle deres udsoegte vine. Der var lejlighed tilsmagning, og det benyttede vi os naturligvis af. Smagningen resulterede da ogsaa i at vi investerede i en af deres vine, en Gewurtstraminer, det loed spaendende med en Gewurtstraminer fra New Zealand, da dette produkt typisk er kendt fra Alsace.

Vandring i Tasman Naturpark

Tidligt om morgenen den 24. januar koerte vi til Kateritieri Beach, hvor vi havde booked en katemeran faerge som skulle bringe os nord paa til Tonga Bay, her sprang vi i land direkte paa den strand som I ser paa billedet. Vi medbragte picknick og rigelige maengder vand, og begav os saa ud paa en 4 timers vandring dels langs stranden men ogsaa op i hoejderne hvor vi havde de flotteste panoramaere til de turkise laguner. Paa vores vandring moedte vi desvaerre ingen indfoedte selv om vi foelte os hensat til Kaptajn Cook's tid. Efter de 4 timers vandring blev vi igen samlet op Torrent Bay, der var stor gensynsglaede, da vi saa baaden og vidste at vi ikke var blevet glemt.

Fra Nord til Syd

Overfarten til Sydoeen havde en varighed af ca. 3 timer, det var en behagelig overfart til trods for god vind. Det var dog kun i Cook Straedet vi fik boelgerne at foele. Herefter ventede der os en indsejling til Picton paa Sydoeen som betegnes som en af de smukkeste i verden, og dette var ogsaa vores opfattelse. Paa turen moedte vi en af Inge's hoejskolekammerater, Lars Lykke Hansen og hans kone Ulla, saa vi fik os en lille hyggesnak, og var pludselig 40 aar tilbage i hukommelsen. Vi noed overfarten og indsejlingen paa soldaekket. Vores naeste ophold er nu byen Nelson.

Farvel til Nordoeen

Vores tur til Wellington var paa mange maader en fantastisk tur som boed paa store udfordringer, dels bjergkoersel samt en voldsom storm med kastevinde, saa der skulle holdes godt fast i rattet, men en meget meget smuk tur. Vi er nu ankomet til Wellington hvor vi skal have en overnatning inden overfarten til Sydoeen. Som et punktum og farvel til Nordoeen gik vi paa restauration og bestilte New Zealandsk lammesteg, det viste sig at vaere et halvt lam pr. person, men det var velstegt og laekkert. Det var en god afslutning paa Nordoeen.

For at illustrere vores tilbagelagte ferie paa Nordoeen, har vi indtegnet ruten samt overnatningssteder paa kortet.

Besoeg i Napier

We are on the road again, og godt paa vej til Wellington, i oejeblikket sidder vi dog foran vores gode camper og nyder et glas hvidvin, (selvfoelgelig fra NZ) vi skal i gang med gennemgang af planlagt rute paa Sydoeen. Sidste dag inden turen til Wellington foregik i Napier, vi ankom lidt sent til byen, Napaier men der var dog ikke problemer med indkvartering paa campingplads. Byen blev i 1931 ramt af et voldsomt jordskaelv (7,9 paa RC skala) saa her var en god blanding af nyt og gammelt, byen blev hurtigt genetableret og opfoert i populare stil, som er lav bebyggelse malede i mange forskellige pastelfarver. Det var en rigtig dejlig by. Paa vores videre vej til Wellington koerte vi igennem en by med navnet Dannevirke, her blev Inge fotograferet paa Copenhagen Street foran en dansk moelle, med tilsalgskilt, i oevrigt var der mange danske gadenavne, ellers en kedelig by.

Vinterbadning i Taupo

Paa vores vandring til Huka Falls i gaar passerede vi et omraade hvor de varme kilder blandede sig med det krystalklare flodvand, her var livlig aktivitet af badende gaester, og her besluttede vi at morgenbade i dag. Som taenkt saa gjort. Vi koerte til stedet umiddelbart efter vi havde indtaget vores morgenmaaltid, og vi var nogle af de foerste badegaester. Vi sprang i det brusende varme vand, (anslaaet temp. 45 C.) det fossende vand havde igennem tiderne formet et bassin og naermest et naturskabt badeland. Soeren fandt hurtigt badekarret og lagde sig til rette. Vi kan nu med rette kalde os vinterbadere.

Taupo - Huka Falls

Vi er nu naaet til Lake Taupo. Her indkvarterede vi os paa en af de stoerste campingpladser vi indtil nu har overnattet paa. Vi fornemmede at vi tidligt skulle sikre os et overnatningssted, og heldigt for det, for da vi sent aften vendte tilbage var alle pladser optaget.

Vi var godt sultne og fandt hurtigt en passende plads, hvor et tiltraengt maaltid blev indtaget. Herefter begav vi os ud paa en laengere vardretur med det formaal at vi ville se et meget omtalt vandfald "Huka Falls", og hvilket imponerende syn moedte os, det var ikke saa meget hoejden paa faldet som de kolosale vandmasser som tordnede igennem en noget snaever passage med dybe kloefter. Vandet var her krystalklart og havde en flot turkisblaa farve. FANTASTISK. Vi er opmaerksom paa at vi ofte benytter ordet fantastisk, men saadan er det altsaa Down Under.

Rotorua og fisketur

Det var en lang og smuk tur til Rotorua. Vi installerede os paa Top 10 campingpladsen. Naeste dag koerte vi til Te Piua for at se geysere der sprang flere meter og kogende mudderpoeler. Det var et meget anderledes og flot syn, men det lugtede ikke saerligt godt. Det vendte vi os dog hurtigt til og noed naturen omkring disse gejsere et par timer.

Derefter koerte vi til Paradise Vally - og det var virkelig et paradis. En park med masser af natur og dyreliv.

Her spiste vi frokost i vores camper. Herligt. Hvorefter vi koerte en dejlig tur rundt om Lake Rotorua.

Fisketur blev arrangeret den efterfoelgende dag hvor Soeren blev afhentet af storfisker og baadfoerer Glenn og hans soen. Herefter koerte vi til et baadsted ved Lake Rotoura, hvor baaden blev sat i vandet. Der var kun Soeren som lystfisker til turen og det gav i sig selv en god oplevelse. Efter en sejlads i meget hoej fart naaede vi frem til vores fiskeplads. Her blev rigget 3 fiskestaenger til og det varede ikke laenge foer den foerste regnbueoerred var indenbords. Fisketuren havde en varighed af 3 timer og da vi sejlede hjemad havde Soeren fanget 12 regnbueoerreder, som den du ser paa billedet. Soeren tog den stoerste med hjem til camperen hvor vi om aftenen tilberedte fisken med alt dertil hoerende, herunder selvfoelgelig en flaske hvidvin fra New Zealand. Inge syntes godt om fangsten og Soeren fik stor ros.

Ninety mile Beach og Cape Reinga

Vores naeste maal var det norligste punk paa nordoen, Cape Reinga, hvor det Tasmanske hav og Stillehavet moeder hinanden. Det var en fantastisk tur derop , hvor vi skulle igennem en haard bjergkoersel med mange snoede passager, saa Soeren foelte sig som en Formel 1 foerer. Paa vej derop koerte vi fra vejen mod Ninety mile Beach. Her moedte os et fantastisk syn af bjergklitter. Vi gik her en oerkentur og saa de unge mennesker der sandskatede i hoej far paa de stejle skraenter. Vi fortsatte vores tur paa en snoet grusvej og naaede frem til vores maal, Cape Reinga. Det var et meget flot syn at se de to verdenshave moeder hinanden.

Mandag og tirsdag den 15./16. januar 2007

Vores foerste nat i camperen gik over al forventning. Vi er nu friske til at koere mod Paihia. Paa vejen dertil kom vi forbi Kawiti Grew worms caves. Her gjorde vi et ophold og det fortroed vi ikke. Vi fik en guided tur gennem denne hule, hvor vi saa disse lysende worms. Meget interessant og flot. Turen sluttede i et fantastisk vildnis af kaempe klipper og traer og buske og cikadesang.

Derfra koerte vi til Paihia. Her har vi vaeret paa havsejlads mellem 144 oer og sejlet igennem The Hole in the Rock og sejlede derefter langt ud paa havet, hvor vi oplevede delfiner i deres rette element. Flot syn.

Soendag den 14. januar 2007

I dag henter vi autocamperen - vors hjem de naeste 30 dage. Det befandt vi os godt med og fik hurtig installeret os. Vi koerte nu mod vores naeste maal - Whangarei. Venstresidekoersel gik fint for Soeren. Det var et meget flot og varieret landskab vi koerte igennem - med bjergagtige toppe og dybe dale. Fantastisk. Da vi kom til byen koerte vi mod Whangarei Falls og her fik vi et flot syn og en spaendende vandring til Kauri-skoven. Her saa vi et kauritra der var 6-800 aar gammelt og 14 meter hoejt - 3 m i diameter. Det var en skoen tur.

Soendag den 14. januar 2007

I dag henter vi autocamperen - vors hjem de naeste 30 dage. Det befandt vi os godt med og fik hurtig installeret os. Vi koerte nu mod vores naeste maal - Whangarei. Venstresidekoersel gik fint for

Efter 21 timers flyvning

Vi er nu ankommet til New Zealand efter en anstrengende men behagelig flyvetur, foerst med SAS til Tokoyo, og dernaest med Air New Zealand til Auckland paa nordoeen af New Zealand, begge ruter med fin forplejning.

Turen til vores hotel- hvor vi skulle have to overnatninger - var uden problemer, og da vi havde indkvarteret os, begav vi os ud i Auckland. Der var overskydet, og lidt stoevregn kom os i moede, men det var lunt ca. 23.

Vi oplevede Auckland som en by med stor aktivitet og med mange skyskrabere af nyere dato, bl.a. City Tower paa 328 m.

Ved vores besoeg i Aucklands museum, som ogsaa er et monument for de faldne soldater fra de to Verdenskrige, blev vi guided af en dame som fortalte meget levende om New Zealands historie og tilblivelse. Da vi kun var os to foelte vi at vi fik lidt ekstra rundvisning bl. a. rundvisning i deres nye afdeling der mindede om vores nye operahus. Dette blev benyttet som undervisningslokale.

Vi besoegte ogsaa den gamle bydel med gammel Victoriansk byggestil godt blandet med nyt.

Så er vi rejseklar

Nu er taskerne pakket og sommerfuglene fløjet. Vi venter kun på vores chauffør, Mogens, som vil køre os til lufthavnen.

Besøg af vores børnebørn

Vi har i dag haft inden afrejse besøg af vores 3 dejlige børnebørn, Amalie, Sille og Nikolaj. Amalie og Sille havde sovet hos os, da mor og far havde været til 80ér fest et sted på Amager. Mette og Jesper havde været på et spændende bolig besøg et sted i Greve, og i den forbindelse kom de heldigvis lige forbi så vi også fik sagt farvel til Nikolaj.

Nu er der 2 dage til afrejse, og alt ligger klar til rejsen. Onsdag den 10. januar kl.: 12.30 har vi en aftale med en af vores gode venner, Mogens Vendelby om at blive hentet her på adressen, for så at blive kørt til Kastrup lufthavn.

Forberedelser til New Zealand

Vi har igennem lang tid læst om vores nært forestående rejsemål, New Zealand. Nu har vi modtaget de sidste bekræftelser vedrørende turen. Turens varighed er fra den 10. januar 2007 til 11. februar 2007. Vores tur har udgangspunkt fra Kastrup lufthavn, hvor vi flyver med SAS onsdag den 10. januar kl.: 15.40 mod vores første bestemmelsessted Narita Tokyo med ankomst den 11. januar 2007 kl.: 10.40. Her har vi ca. 6 timers ventetid inden vores næste flyvning med Air New Zealand påbegyndes kl.: 18.25 mod Auckland på Nordøen af New Zealand, her ankommer vi den 12. januar 2007 kl.: 09.15 -hvor er vi forventningsfulde...