Farvel til New Zealand

Torsdag den 8. februar 2007
Vore fantastiske ferie i New Zealand er nu snart slut. Vi sidder her i vores camper i Christchurch, og goer status over alle de indtryk, og oplevelser vi har haft i nu snart en md.
I morgen den 9. februar skal vi aflevere vores gode camper for herefter at indlogere os paa hotel i Christchurch. Fra Christchurch skal vi tidligt om morgenen den 10. februar med et fly kl.: 06.55 til Auckland. Herfra skal vi videre med Air New Zealand kl.: 09.15 til Tokyo. Vi er i Tokyo, lokal tid kl.: 16.25. I Tokyo har vi en overnatning, hvorefter vi skal med SAS-fly fra Narita Air Port i Tokyo den 11. februar kl.: 12.30. Vi forventer at vaere i Koebenhavn, soendag den 11. februar kl.: 16.15
Det var alt herfra, -vores tilbagelagte rute paa sydoeen er indtegnet paa kortet. I alt har vi tilbagelagt 4600 km. paa nordoeen og sydoeen.
Tak for smaa venlige hilsener fra familie og gode venner.
Kaerligst
Inge og Soeren

Paa Albatros tur v/Dunedin

loerdag den 3. februar 2007
Vores besoeg i Dunedin blev til en stoerre oplevelse end forventet, idet der den dag vi ankom var stor markedsdag, et marked som kun blev afholdt en gang om aaret, -og hvilket marked. Her koebte vi bl.a. krondyr spegepoelse.
Ja byen og omgivelserne var saa interessant at vi blev her i 2 dage. Den efterfoelgende dag koerte vi ud paa Taiaroa halvoeen. Maalet hermed var et besoeg hos Albatros og Pingvin kolonien. Albatros turen var ret spaendende idet vi kom meget taet paa de store fugle, (vingefang paa op til 3 meter).
Vi blev paa halvoeen til sent ud paa aftenen, for at se pingvinerne komme ind for natten. Det blev godt nok lidt sent for den aften havde de besluttet sig for at blive laenge i havet. Foerst kl.: 21.45 gjorde de deres entre. Pludselig kom ca. 30 pingviner, og samtidig vel at maerke, med stor hastighed op fra vandet, og i et nu stod alle mand paa strandbredden, hvorefter de spankulerede op i skraenterne for overnatning. De gik i en afstand af kun 6 meter fra os.

Soeren til hurtigklipper i Gore

Ved vores besoeg i Gore kom vi forbi en frisoersalon kun for herre. Den salon var fra foer dengang verden gik af lave. Som tiden var gaaet havde Soeren behov for en klipning. Salonen saa godt nok lidt primitiv ud, og vi besluttede os til lige at vente paa at en skulle komme en ud, der havde faaet turen. Det varede da heller ikke laenge foer der kom en nyklippet herre ud, og da Inge udbroed: "Det er da en nydelig herre", -ja saa besluttede jeg mig for at gaa derind. Jeg fik her en klipning, og fornemmede at Inge var tilfreds, -og jeg i saerdeleshed, -pris kun 12$ = (48,-kr.)
Den salon havde eksisteret i 80 aar hvor den nuvaerende ejer havde haft sit udkomme her i 46 aar.

Millford Sound

Det har blaest og stormet og regnet i nat. Det er nu stilnet noget af med blaest og regn, -men godt er det ikke. Vi skulle vaere ved vores bus kl.: 08.50 med afgang fra receptionen, og herfra ud paa en koeretur paa ca. 100 km. inden vi naaede frem til Millford Sound. Lige bortset fra vejret var den koeretur saa betagende smuk med bjerglandskaber og uberoerte sletter, noget af det flotteste vi endnu havde oplevet, -men det siger vi jo hver dag. Vi gjorde holdt ved alle de sevaerdigheder der var paa vores vej, bl.a. et af de vildeste vandfald vi endnu havde set, "Greek Falls". Da vi naaede frem til Millford Sound laa vores skib og ventede paa os. Millford Sound er 22 km. lang og 2 km. bred og det var den sejlads vi nu skulle begive os ud paa. Efter en sejltur paa de 22 km. vendte vi ude i det Tasmanske hav som var noget i oproer, saa her fik vi os lige en kraftig vippetur. Paa hjemturen blev vi sat af ved et undersoeisk observatorium. Dette observatorium gik ned i en dybde af ca. 10 meter, og fra dette sted kunne man se fisk og vegitation. Der er dybt i Millford Sound, bjergsiderne fortsaetter 1280 meter ned under havoverfladen, saa selv stoerre skibe kan sejle her. De kan derimod have svaert ved at kaste anker.

Besoeg i Quuinstown

Den 31. januar 2007
Det regnede desvaerre den morgen, men vi maette lige en tur rundt i byen inden vores videre faer. Det var en meget charmerende by som laa lige ned til Lake Wakatipu. Her blev det imidlertid opholdvvejr og vi fandt en solplet nede ved soeen. Vi shoppede lidt i byen og kl.: 12.00 koerte vi imod Millford Sound. Under vejs gjorde vi holdt i en lille landsby ved navn Mossburn, hvor vi spiste frokost. Dette omraede var et udpraeget landbrugsomraede med faarehold, hjortefarme og dyrkede marker.
Da vi havde koert i godt en time begyndte de drabelige bjerglandskaber igen at melde sig. Bedst som man koere i omraadet forsvinder bjergene paa "mystisk" vis. Maaske mere fordi vejen pludselig stiger voldsomt, end fordi bjerget pludselig er borte, men dette omraede kaldes "Avenue of The Disappearing Mountains.
Vi naaede frem til vores dejlige Top 10 plads, kl.: ca. 17.00 i byen Te Anau. Her bookede vi os til en kombineret bus og sejltur til den efterfoelgende dag, hvor vi skulle besoege Millford Sound, og vi haabede paa bedring i vejret.

Jet boat river rafting

Ca. 40 km. fra Quuinstown holdt vi ind ved Gold Finders Field. Vi fik ikke set meget til guldgraverne, men meldte os i stedet til en jet boat river rafting. Paa stedet her var en noget voldsom oproert flod som forbandt to stoerre soeer, og det var her vi skulle opleve action. Ifoert redningsveste kom vi i baad sammen med 8 personer fra Taiwan, -og saa gik det derudaf. Vores baadfoerer var noget vild. Med 80 km/t. droenede vi af sted bare 20 cm. fra skaer og klippevaege. Da det hele var overstaeet var vi vaade og adrealinen var lidt oppe og koere. Skipper viste os motorrummet, -en jet turbine motor paa 400 hk. med et forbrug paa 1 liter benzin i minuttet. Efter den tur havde vi faaet action nok den dag. Her er desvaerre ikke noget foto med denne oplevelse da vi havde travlt med at holde os fast.

Vin og frugthaven i New Zealand

Paa vores vej til Quuinstown passerede vi omraeder med store vinmarker, her var gamle samt nyetablerede vinmarker, dejligt at se de dyrkede arealer. Omraedet her var ogsaa praeget af kaempe frugtplantager, og mange salgssteder ud til vejen. Her handlede vi ofte kirsebaer saa store som blommer, og i saa store maengder at det ofte fik foelger.

Besoeg hos en stor samler

Paa vores tur ti Quienstown besoegte vi et museum for transport og legetoej, -vi har aldrig set noget lignende. Her fantes alle bilmaerker tilbage fra 20'erne, og der var vel at maerke en model fra hver aargang helt frem til sidst i 60'erne, det var interessant at se nogle af de bilmaerker man selv havde siddet bag rattet i.
Her var ligeledes udstillet fly fra 1. og 2. verdenskrig, der var motorcykler af alle fabrikater. Det var en privat samling og hans klenodie var vist nok Marilyn Monroes Cadilac fra 1961. Der var en legetoejssamling uden sidestykke. Meget interessant besoeg. Alt dette var spredt over 4 store haller. Der var ogsaa butik med lige saa mange koebeting. Soerne koebte en bil og en flyvemaskine som Nikolaj kan lege med maar han kommer paa besoeg hos farmor og farfar.

Bloed landing paa Fox Glecier

Tirsdag den 30. januar 2007
Den morgen skinnede solen, og det var lige hvad vi havde oensket os, -for saa kunne vi komme paa vores planlagte tur. Da vi havde spist vores morgenmad koerte vi til vores udgangspunkt for flyveturen. Kl.: 08.45 steg vi ind i helikopteren, vi var 6 personer der skulle med, -og hvilken oplevelse, at se det hele fra luften og alligevel meget taet paa. Han floej til en bjergtop saa taet saa man taenkte, -det naar han ikke at komme op over. Efter den stigning styrtdykkede han, og det killede noget i maven.
Vi landede paa Fox Glacier, i det nyfaldne sne, -hvor betagende. Vi maerkede lidt paa sneen, -og opfoerte os vist nok som boern. Vores flyvetur havde en varighed af en halv time.
Vi koerte fra Franz Josef kl.: 10.00. Vores naeste maal var Quinstown. Turen imellem Franz Josef og Fox er en fantastisk bjergrute, -den havde vi jo koert dagen i forvejen, men den var endnu smukkere i solskind.

For foden af Franz Josef Glecier

Mandag den 29. januar 2007
Det saa ud til at blive en regnvejrsdag, men til trods herfor stod vi tidligt op den dag. Vi havde store forventninger til det omraade hvor Tashman bjergene sammen med Mt. Cook rager deres tinder op, hendholdsvis 3500 m. og 3800 m.
Paa grund af vejret valgte vi at koere ud til foden af Franz Josef Glecier. Herfra havde vi saa en vandring paa ca. 2 timer. Da vi naaede frem til deltaet saa vi kunne se gletcieren var der spaerret med advarsel om at nu var den videre vandring paa eget ansvar, men der var andre der var gaaet laengere, og vi kunne se nogle gaa paa gletciren. Saa vi vovede os ud paa en laengere tur i deltaet. Gletcieren var en kaempe ismasse, noget beskidt nede, men mere turkisblaa og hvid laengere oppe. Deltaet var meget spaendende at vandre i med sten i alle nyancer, og der var vandfald fra de kaempe klipper der stoedte op til. Det var meget interessant og lidt uhyggeligt, for naturen er jo uforsigelig i disse omgivelser. Vi kunne gaa indtil ca. 200 m. fra glecieren. Kunne godt have taenkt os at vandre paa den, men det blev ikke denne gang. Vi tog nogle billeder, og haaber vi ser den i morgen fra luften.
Efter besoeget paa Franz Josef koerte vi saa de 25 km. til Fox Glecier.

vi fandt guld i Shantytown

Vi forlod Greymouth, soendag den 29. januar 2007 kl.: 09.30, og koerte mod Shantytown. Shantytown er en by der er opfoert af gamle huse fra forskellige steder i New Zealand, men Shantytown er ogsaa et tidligere omraade for guldminedrift. Byen var opbygget i lighed med den vi kender fra "Den gamle by i Aarhus) det var flot udfoert og der var mange sjove detaljer, i en saloon kunne man klaede sig ud som fra dengang guldfeberen rasede. Der var dragter som guldgraver, bedemand, bordelmutter og meget andet. Jeg fik pludselig en utrolig lyst til at klaede mig ud som guldgraver, men da Inge ikke ville vaere bordelmutter den dag blev det ikke til noget. Der var ogsaa et toilet hvor man kunne blive fotograferet med bukserne nede, (altsaa kulisse bukser nede) Soeren blev fotograferet her, men billedet er stroeget af cencuren.
Vi koerte med et damp lokomotiv fra 1913 ud i bush'en, ud til en guldmine, -det tog ca. 15 minutter. Vi blev herefter sar af paa vej tilbage i et omraade hvor vi kunne grave efter guld. Vi fik her udleveret en af de kendte skylleskaale som man vaskede guld i dengang, -og vi fandt virkelig guld som vi efterfoelgende fik med hjem i et lille reagensglas tilsat flodvand. En meget sjov oplevelse, men ogsaa meget iscenesat.
Efter frokost i det groenne fortsatte vi herefter mod Franz Josef Glacier. Kort efter at vi havde sat os i bilen begyndte det at styrtregne, og dette fortsatte paa hele turen. Oev.

Solnedgang over Greymouth - West Coast

Loerdag den 27. januar koerte vi fra Kaikoura i oest kl.: 08.00. Vores maal var herefter Greymouth i west, en koeretur paa ca. 350 km. traers over sydoeen. Det var en fantastisk tur med bjerge og atter bjerge det ene hoejere end det andet med flotte dale, og formationer. Det var saa flot. Vi koerte paa tidspunkter ogsae oppe i skyerne. Paa vores rute reejede vi af til Hanmer Springs, bare for at straekke benene lidt. Det var en meget hyggelig by der var forholdsvis nyetableret. Der var flotte villakvarterer oppe ad bjergsiden, og i byens gader var der liv, og mange forretninger.
der maa have vaeret en utrolig udsigt over til Wirowiro bjergene fra de smukt beliggende huse. Vi vandrede lidt rundt i byen i ca. 90 minutter, hvorefter vi fortsatte turen i det flotte landskab.
Paa vores tur standsede vi lige foer Reefton for at indtage vores medbragte frokost. Her var en skoeen plads hvor der baade var sol og skygge. Efter frokost valgte Inge solen medens Soeren gik paa naturoplevelse.
Paa vores vej inden Greymouth kom vi forbi en nedlagt kulmine som nu virkede som udstillingssted, her ville vi lige ned og kigge lidt. Da vi kom ned til kulminen stod der et brudepar der skulle fotograferes. Det viste sig at vaere et rocker bryllup, idet bruden og brudgommen var omgivet af 12 rockere, alle mrgrt barske fyre iklaedt laeder og rygmaerker. Soeren listede sig til at tage et billede af seriemonien med risiko for at blive offer for taeskeholdet. Da Soeren havde faaet taget billedet, (og uden men) koerte vi med en oplevelse rigere, men det skulle ikke vaere slut med det brudepar, -for pludselig som vi koerte der ud ad, kom bruden og brudgommen susende paa deres MC med 120 km./t. efterfulgt af de 12 rockere med brudepiger og div. kaerester, -et kosteligt syn var det.

da vi ankom til Greymouth handledevi lidt i byen inden vi koerte til Top 10 hvor vi ankom kl.: 16.00. Vores nye campingplads ligger helt ned til det Tasmanske hav, og her fik vi anvist en plads for enden af startbanen af deres flyveplads. Vandet er koldt og lidt i oproer. Vi slappede lidt af inden vi gik i gang med aftensmaden, som vi spiste under aaben himmel. Herefter gik vi ned til vandet for at se solnedgang. Meget smuk aften.

Fra Svaneoegle til Kaskelothval

Da vi stod op fredag var vejret stille og mildt. Kaikaoura er en lille trist by som hurtigt er overset. Vi tog til Kaikaouras lille lokale museum, der fortalte om lokalhistorien bl. a. om den oversvoemmelse der havde vaeret i julen 1993. Der var gamle billeder og diverse landbrugsmaskiner, hvalfanger udstyr, telefoner og en gammel brandbil. Og saa var der deres kledinodie en stor sten der var blevet skudt op fra havbunden, hvor den havde ligget i millioner af aar. Den var gaaet midt over og i stenen fandt man forstenede rester af en kaempe Svaneoegle. Det var et kaempe krybdyr - 12 m- , der levede i havet for 70 mill. aar siden. Saa stor var stenen altsaa ikke, men det var meget spaendende at se og satte tanker igang.

Om eftermiddagen havde vi meldt os til en sejlads for at se kaskelothvalen. Den lever faa hundrede meter uden for kysten og er fredet. Foer i tiden (1840'erne) draebte man hvalerne og dette var en hel industri, der oedelagde hele bestanden og byen doede langsomt ud og laa hen indtil en englaender (Rodger Sutherland) mange aar efter tilfaeldigt kom forbi og blev saa betaget af dette syn. Dette blev hurtigt kendt rundt omkring i verden og maorierne har i dag eneret paa at saelge ture til denne turistattraktion. Kaskelothvalen lever saa fedt der p.g.a. havbunden dykker stejlt en kilometer ned. Her pisker serlige stroemforhold hvalens madding op i tonsvis. En hval spiser dagligt 4 tons og vejer fra 50 til 80 tons.

Tilbage til vores sejltur. Der var nogen boelgegang da vi sejlede ud, men vi havde forberedt os godt. Det regnede lidt, men det innorerede vi totalt, da der pludselig viste sig ryggen af det store dyr, saa forsvandt det og kom igen, saa var det dens enorme hoved, der stak op over vandoverfladen og det kan nok vaere der kom gang i fotoapparaterne. Til slut kom halen , men man skulle vaere meget hurtig paa aftraekkeren, saa den foerste glippede. Men da vi saa den anden hval, saa kendte vi dens moenster og kaptajnen raabte 'Nu kommer halen'. Det var en meget spaende tur og oplevelse at vaere saa taet paa det enorme dyr i en afstand paa ca 80 m.

Paa hjemvejen sejlede vi forbi et sted hvor delfinerne sprang om oerne paa os i hundredevis. Det var meget flot, men de var endnu svaerere at faa i kassen. Turen tog ca. 3 timer.

Besoeg paa en vingaard

Paa vores vej fra Nelson besoegte vi en velorganiseret vingaard med velkomstsal, restaurent og praesentation af alle deres udsoegte vine. Der var lejlighed tilsmagning, og det benyttede vi os naturligvis af. Smagningen resulterede da ogsaa i at vi investerede i en af deres vine, en Gewurtstraminer, det loed spaendende med en Gewurtstraminer fra New Zealand, da dette produkt typisk er kendt fra Alsace.

Vandring i Tasman Naturpark

Tidligt om morgenen den 24. januar koerte vi til Kateritieri Beach, hvor vi havde booked en katemeran faerge som skulle bringe os nord paa til Tonga Bay, her sprang vi i land direkte paa den strand som I ser paa billedet. Vi medbragte picknick og rigelige maengder vand, og begav os saa ud paa en 4 timers vandring dels langs stranden men ogsaa op i hoejderne hvor vi havde de flotteste panoramaere til de turkise laguner. Paa vores vandring moedte vi desvaerre ingen indfoedte selv om vi foelte os hensat til Kaptajn Cook's tid. Efter de 4 timers vandring blev vi igen samlet op Torrent Bay, der var stor gensynsglaede, da vi saa baaden og vidste at vi ikke var blevet glemt.

Fra Nord til Syd

Overfarten til Sydoeen havde en varighed af ca. 3 timer, det var en behagelig overfart til trods for god vind. Det var dog kun i Cook Straedet vi fik boelgerne at foele. Herefter ventede der os en indsejling til Picton paa Sydoeen som betegnes som en af de smukkeste i verden, og dette var ogsaa vores opfattelse. Paa turen moedte vi en af Inge's hoejskolekammerater, Lars Lykke Hansen og hans kone Ulla, saa vi fik os en lille hyggesnak, og var pludselig 40 aar tilbage i hukommelsen. Vi noed overfarten og indsejlingen paa soldaekket. Vores naeste ophold er nu byen Nelson.

Farvel til Nordoeen

Vores tur til Wellington var paa mange maader en fantastisk tur som boed paa store udfordringer, dels bjergkoersel samt en voldsom storm med kastevinde, saa der skulle holdes godt fast i rattet, men en meget meget smuk tur. Vi er nu ankomet til Wellington hvor vi skal have en overnatning inden overfarten til Sydoeen. Som et punktum og farvel til Nordoeen gik vi paa restauration og bestilte New Zealandsk lammesteg, det viste sig at vaere et halvt lam pr. person, men det var velstegt og laekkert. Det var en god afslutning paa Nordoeen.

For at illustrere vores tilbagelagte ferie paa Nordoeen, har vi indtegnet ruten samt overnatningssteder paa kortet.

Besoeg i Napier

We are on the road again, og godt paa vej til Wellington, i oejeblikket sidder vi dog foran vores gode camper og nyder et glas hvidvin, (selvfoelgelig fra NZ) vi skal i gang med gennemgang af planlagt rute paa Sydoeen. Sidste dag inden turen til Wellington foregik i Napier, vi ankom lidt sent til byen, Napaier men der var dog ikke problemer med indkvartering paa campingplads. Byen blev i 1931 ramt af et voldsomt jordskaelv (7,9 paa RC skala) saa her var en god blanding af nyt og gammelt, byen blev hurtigt genetableret og opfoert i populare stil, som er lav bebyggelse malede i mange forskellige pastelfarver. Det var en rigtig dejlig by. Paa vores videre vej til Wellington koerte vi igennem en by med navnet Dannevirke, her blev Inge fotograferet paa Copenhagen Street foran en dansk moelle, med tilsalgskilt, i oevrigt var der mange danske gadenavne, ellers en kedelig by.

Vinterbadning i Taupo

Paa vores vandring til Huka Falls i gaar passerede vi et omraade hvor de varme kilder blandede sig med det krystalklare flodvand, her var livlig aktivitet af badende gaester, og her besluttede vi at morgenbade i dag. Som taenkt saa gjort. Vi koerte til stedet umiddelbart efter vi havde indtaget vores morgenmaaltid, og vi var nogle af de foerste badegaester. Vi sprang i det brusende varme vand, (anslaaet temp. 45 C.) det fossende vand havde igennem tiderne formet et bassin og naermest et naturskabt badeland. Soeren fandt hurtigt badekarret og lagde sig til rette. Vi kan nu med rette kalde os vinterbadere.

Taupo - Huka Falls

Vi er nu naaet til Lake Taupo. Her indkvarterede vi os paa en af de stoerste campingpladser vi indtil nu har overnattet paa. Vi fornemmede at vi tidligt skulle sikre os et overnatningssted, og heldigt for det, for da vi sent aften vendte tilbage var alle pladser optaget.

Vi var godt sultne og fandt hurtigt en passende plads, hvor et tiltraengt maaltid blev indtaget. Herefter begav vi os ud paa en laengere vardretur med det formaal at vi ville se et meget omtalt vandfald "Huka Falls", og hvilket imponerende syn moedte os, det var ikke saa meget hoejden paa faldet som de kolosale vandmasser som tordnede igennem en noget snaever passage med dybe kloefter. Vandet var her krystalklart og havde en flot turkisblaa farve. FANTASTISK. Vi er opmaerksom paa at vi ofte benytter ordet fantastisk, men saadan er det altsaa Down Under.

Rotorua og fisketur

Det var en lang og smuk tur til Rotorua. Vi installerede os paa Top 10 campingpladsen. Naeste dag koerte vi til Te Piua for at se geysere der sprang flere meter og kogende mudderpoeler. Det var et meget anderledes og flot syn, men det lugtede ikke saerligt godt. Det vendte vi os dog hurtigt til og noed naturen omkring disse gejsere et par timer.

Derefter koerte vi til Paradise Vally - og det var virkelig et paradis. En park med masser af natur og dyreliv.

Her spiste vi frokost i vores camper. Herligt. Hvorefter vi koerte en dejlig tur rundt om Lake Rotorua.

Fisketur blev arrangeret den efterfoelgende dag hvor Soeren blev afhentet af storfisker og baadfoerer Glenn og hans soen. Herefter koerte vi til et baadsted ved Lake Rotoura, hvor baaden blev sat i vandet. Der var kun Soeren som lystfisker til turen og det gav i sig selv en god oplevelse. Efter en sejlads i meget hoej fart naaede vi frem til vores fiskeplads. Her blev rigget 3 fiskestaenger til og det varede ikke laenge foer den foerste regnbueoerred var indenbords. Fisketuren havde en varighed af 3 timer og da vi sejlede hjemad havde Soeren fanget 12 regnbueoerreder, som den du ser paa billedet. Soeren tog den stoerste med hjem til camperen hvor vi om aftenen tilberedte fisken med alt dertil hoerende, herunder selvfoelgelig en flaske hvidvin fra New Zealand. Inge syntes godt om fangsten og Soeren fik stor ros.

Ninety mile Beach og Cape Reinga

Vores naeste maal var det norligste punk paa nordoen, Cape Reinga, hvor det Tasmanske hav og Stillehavet moeder hinanden. Det var en fantastisk tur derop , hvor vi skulle igennem en haard bjergkoersel med mange snoede passager, saa Soeren foelte sig som en Formel 1 foerer. Paa vej derop koerte vi fra vejen mod Ninety mile Beach. Her moedte os et fantastisk syn af bjergklitter. Vi gik her en oerkentur og saa de unge mennesker der sandskatede i hoej far paa de stejle skraenter. Vi fortsatte vores tur paa en snoet grusvej og naaede frem til vores maal, Cape Reinga. Det var et meget flot syn at se de to verdenshave moeder hinanden.

Mandag og tirsdag den 15./16. januar 2007

Vores foerste nat i camperen gik over al forventning. Vi er nu friske til at koere mod Paihia. Paa vejen dertil kom vi forbi Kawiti Grew worms caves. Her gjorde vi et ophold og det fortroed vi ikke. Vi fik en guided tur gennem denne hule, hvor vi saa disse lysende worms. Meget interessant og flot. Turen sluttede i et fantastisk vildnis af kaempe klipper og traer og buske og cikadesang.

Derfra koerte vi til Paihia. Her har vi vaeret paa havsejlads mellem 144 oer og sejlet igennem The Hole in the Rock og sejlede derefter langt ud paa havet, hvor vi oplevede delfiner i deres rette element. Flot syn.

Soendag den 14. januar 2007

I dag henter vi autocamperen - vors hjem de naeste 30 dage. Det befandt vi os godt med og fik hurtig installeret os. Vi koerte nu mod vores naeste maal - Whangarei. Venstresidekoersel gik fint for Soeren. Det var et meget flot og varieret landskab vi koerte igennem - med bjergagtige toppe og dybe dale. Fantastisk. Da vi kom til byen koerte vi mod Whangarei Falls og her fik vi et flot syn og en spaendende vandring til Kauri-skoven. Her saa vi et kauritra der var 6-800 aar gammelt og 14 meter hoejt - 3 m i diameter. Det var en skoen tur.

Soendag den 14. januar 2007

I dag henter vi autocamperen - vors hjem de naeste 30 dage. Det befandt vi os godt med og fik hurtig installeret os. Vi koerte nu mod vores naeste maal - Whangarei. Venstresidekoersel gik fint for

Efter 21 timers flyvning

Vi er nu ankommet til New Zealand efter en anstrengende men behagelig flyvetur, foerst med SAS til Tokoyo, og dernaest med Air New Zealand til Auckland paa nordoeen af New Zealand, begge ruter med fin forplejning.

Turen til vores hotel- hvor vi skulle have to overnatninger - var uden problemer, og da vi havde indkvarteret os, begav vi os ud i Auckland. Der var overskydet, og lidt stoevregn kom os i moede, men det var lunt ca. 23.

Vi oplevede Auckland som en by med stor aktivitet og med mange skyskrabere af nyere dato, bl.a. City Tower paa 328 m.

Ved vores besoeg i Aucklands museum, som ogsaa er et monument for de faldne soldater fra de to Verdenskrige, blev vi guided af en dame som fortalte meget levende om New Zealands historie og tilblivelse. Da vi kun var os to foelte vi at vi fik lidt ekstra rundvisning bl. a. rundvisning i deres nye afdeling der mindede om vores nye operahus. Dette blev benyttet som undervisningslokale.

Vi besoegte ogsaa den gamle bydel med gammel Victoriansk byggestil godt blandet med nyt.

Så er vi rejseklar

Nu er taskerne pakket og sommerfuglene fløjet. Vi venter kun på vores chauffør, Mogens, som vil køre os til lufthavnen.

Besøg af vores børnebørn

Vi har i dag haft inden afrejse besøg af vores 3 dejlige børnebørn, Amalie, Sille og Nikolaj. Amalie og Sille havde sovet hos os, da mor og far havde været til 80ér fest et sted på Amager. Mette og Jesper havde været på et spændende bolig besøg et sted i Greve, og i den forbindelse kom de heldigvis lige forbi så vi også fik sagt farvel til Nikolaj.

Nu er der 2 dage til afrejse, og alt ligger klar til rejsen. Onsdag den 10. januar kl.: 12.30 har vi en aftale med en af vores gode venner, Mogens Vendelby om at blive hentet her på adressen, for så at blive kørt til Kastrup lufthavn.

Forberedelser til New Zealand

Vi har igennem lang tid læst om vores nært forestående rejsemål, New Zealand. Nu har vi modtaget de sidste bekræftelser vedrørende turen. Turens varighed er fra den 10. januar 2007 til 11. februar 2007. Vores tur har udgangspunkt fra Kastrup lufthavn, hvor vi flyver med SAS onsdag den 10. januar kl.: 15.40 mod vores første bestemmelsessted Narita Tokyo med ankomst den 11. januar 2007 kl.: 10.40. Her har vi ca. 6 timers ventetid inden vores næste flyvning med Air New Zealand påbegyndes kl.: 18.25 mod Auckland på Nordøen af New Zealand, her ankommer vi den 12. januar 2007 kl.: 09.15 -hvor er vi forventningsfulde...