Farvel til New Zealand

Torsdag den 8. februar 2007
Vore fantastiske ferie i New Zealand er nu snart slut. Vi sidder her i vores camper i Christchurch, og goer status over alle de indtryk, og oplevelser vi har haft i nu snart en md.
I morgen den 9. februar skal vi aflevere vores gode camper for herefter at indlogere os paa hotel i Christchurch. Fra Christchurch skal vi tidligt om morgenen den 10. februar med et fly kl.: 06.55 til Auckland. Herfra skal vi videre med Air New Zealand kl.: 09.15 til Tokyo. Vi er i Tokyo, lokal tid kl.: 16.25. I Tokyo har vi en overnatning, hvorefter vi skal med SAS-fly fra Narita Air Port i Tokyo den 11. februar kl.: 12.30. Vi forventer at vaere i Koebenhavn, soendag den 11. februar kl.: 16.15
Det var alt herfra, -vores tilbagelagte rute paa sydoeen er indtegnet paa kortet. I alt har vi tilbagelagt 4600 km. paa nordoeen og sydoeen.
Tak for smaa venlige hilsener fra familie og gode venner.
Kaerligst
Inge og Soeren

Paa Albatros tur v/Dunedin

loerdag den 3. februar 2007
Vores besoeg i Dunedin blev til en stoerre oplevelse end forventet, idet der den dag vi ankom var stor markedsdag, et marked som kun blev afholdt en gang om aaret, -og hvilket marked. Her koebte vi bl.a. krondyr spegepoelse.
Ja byen og omgivelserne var saa interessant at vi blev her i 2 dage. Den efterfoelgende dag koerte vi ud paa Taiaroa halvoeen. Maalet hermed var et besoeg hos Albatros og Pingvin kolonien. Albatros turen var ret spaendende idet vi kom meget taet paa de store fugle, (vingefang paa op til 3 meter).
Vi blev paa halvoeen til sent ud paa aftenen, for at se pingvinerne komme ind for natten. Det blev godt nok lidt sent for den aften havde de besluttet sig for at blive laenge i havet. Foerst kl.: 21.45 gjorde de deres entre. Pludselig kom ca. 30 pingviner, og samtidig vel at maerke, med stor hastighed op fra vandet, og i et nu stod alle mand paa strandbredden, hvorefter de spankulerede op i skraenterne for overnatning. De gik i en afstand af kun 6 meter fra os.

Soeren til hurtigklipper i Gore

Ved vores besoeg i Gore kom vi forbi en frisoersalon kun for herre. Den salon var fra foer dengang verden gik af lave. Som tiden var gaaet havde Soeren behov for en klipning. Salonen saa godt nok lidt primitiv ud, og vi besluttede os til lige at vente paa at en skulle komme en ud, der havde faaet turen. Det varede da heller ikke laenge foer der kom en nyklippet herre ud, og da Inge udbroed: "Det er da en nydelig herre", -ja saa besluttede jeg mig for at gaa derind. Jeg fik her en klipning, og fornemmede at Inge var tilfreds, -og jeg i saerdeleshed, -pris kun 12$ = (48,-kr.)
Den salon havde eksisteret i 80 aar hvor den nuvaerende ejer havde haft sit udkomme her i 46 aar.

Millford Sound

Det har blaest og stormet og regnet i nat. Det er nu stilnet noget af med blaest og regn, -men godt er det ikke. Vi skulle vaere ved vores bus kl.: 08.50 med afgang fra receptionen, og herfra ud paa en koeretur paa ca. 100 km. inden vi naaede frem til Millford Sound. Lige bortset fra vejret var den koeretur saa betagende smuk med bjerglandskaber og uberoerte sletter, noget af det flotteste vi endnu havde oplevet, -men det siger vi jo hver dag. Vi gjorde holdt ved alle de sevaerdigheder der var paa vores vej, bl.a. et af de vildeste vandfald vi endnu havde set, "Greek Falls". Da vi naaede frem til Millford Sound laa vores skib og ventede paa os. Millford Sound er 22 km. lang og 2 km. bred og det var den sejlads vi nu skulle begive os ud paa. Efter en sejltur paa de 22 km. vendte vi ude i det Tasmanske hav som var noget i oproer, saa her fik vi os lige en kraftig vippetur. Paa hjemturen blev vi sat af ved et undersoeisk observatorium. Dette observatorium gik ned i en dybde af ca. 10 meter, og fra dette sted kunne man se fisk og vegitation. Der er dybt i Millford Sound, bjergsiderne fortsaetter 1280 meter ned under havoverfladen, saa selv stoerre skibe kan sejle her. De kan derimod have svaert ved at kaste anker.

Besoeg i Quuinstown

Den 31. januar 2007
Det regnede desvaerre den morgen, men vi maette lige en tur rundt i byen inden vores videre faer. Det var en meget charmerende by som laa lige ned til Lake Wakatipu. Her blev det imidlertid opholdvvejr og vi fandt en solplet nede ved soeen. Vi shoppede lidt i byen og kl.: 12.00 koerte vi imod Millford Sound. Under vejs gjorde vi holdt i en lille landsby ved navn Mossburn, hvor vi spiste frokost. Dette omraede var et udpraeget landbrugsomraede med faarehold, hjortefarme og dyrkede marker.
Da vi havde koert i godt en time begyndte de drabelige bjerglandskaber igen at melde sig. Bedst som man koere i omraadet forsvinder bjergene paa "mystisk" vis. Maaske mere fordi vejen pludselig stiger voldsomt, end fordi bjerget pludselig er borte, men dette omraede kaldes "Avenue of The Disappearing Mountains.
Vi naaede frem til vores dejlige Top 10 plads, kl.: ca. 17.00 i byen Te Anau. Her bookede vi os til en kombineret bus og sejltur til den efterfoelgende dag, hvor vi skulle besoege Millford Sound, og vi haabede paa bedring i vejret.

Jet boat river rafting

Ca. 40 km. fra Quuinstown holdt vi ind ved Gold Finders Field. Vi fik ikke set meget til guldgraverne, men meldte os i stedet til en jet boat river rafting. Paa stedet her var en noget voldsom oproert flod som forbandt to stoerre soeer, og det var her vi skulle opleve action. Ifoert redningsveste kom vi i baad sammen med 8 personer fra Taiwan, -og saa gik det derudaf. Vores baadfoerer var noget vild. Med 80 km/t. droenede vi af sted bare 20 cm. fra skaer og klippevaege. Da det hele var overstaeet var vi vaade og adrealinen var lidt oppe og koere. Skipper viste os motorrummet, -en jet turbine motor paa 400 hk. med et forbrug paa 1 liter benzin i minuttet. Efter den tur havde vi faaet action nok den dag. Her er desvaerre ikke noget foto med denne oplevelse da vi havde travlt med at holde os fast.

Vin og frugthaven i New Zealand

Paa vores vej til Quuinstown passerede vi omraeder med store vinmarker, her var gamle samt nyetablerede vinmarker, dejligt at se de dyrkede arealer. Omraedet her var ogsaa praeget af kaempe frugtplantager, og mange salgssteder ud til vejen. Her handlede vi ofte kirsebaer saa store som blommer, og i saa store maengder at det ofte fik foelger.